Oplevelser for livet – natugler, grævlinger og ræve på nogle måneder (april – juni 2022).

Der var engang en voksen pige, der holdt øje med en natuglekasse i Nordsjælland. Var der natugleunger eller var der ikke. I januar – februar 2022 havde natugler tudet og skreget til hinanden, så der burde være grobund for unger. Kassen er dyb, så de kunne først titte op af hullet, når de var ret store. Imens var andres natugleunger rundt i landet kommet ud og endnu ingen tegn her.

Sidst i april så jeg pludselig natuglemor (ved ikke reelt om det er moren men i hvert fald en voksen natugle) inde i kassen, så der vidste jeg, at der måtte være unger. Samtidig begyndte hun at sidde rundt omkring i træerne ved kassen af og til med bytte. Det gik der rigtig mange dage med.

Klik på de små billeder for at få dem større.

Der gik også rigtig mange dage med ikke at kunne se natugleungerne i kassen, men pludselig kunne man se toppen af et hoved, og som tiden gik, blev de mere modige og kiggede ud af hullet i kassen.

Desværre forlod de kassen sidst i maj, mens jeg var på en kort ferie, og jeg fandt dem aldrig igen. Jeg ved dog, at der er set 2 unger , hvoraf den ene blev fotograferet af fotograf Morten Jønck. Jeg har fået lov til at vise billederne her:

© Morten Jønck
© Morten Jønck

Men…….. desværre blev der siden fundet fjer- og dunrester af en natugleunge! Det kan måske være en duehøg, spurvehøg, ræv eller havørn, der har fanget og spist dem. Naturen er barsk.

Men der er jo også andet end natugler, der er spændende.

Pludselig en dag i hele ugleforløbet kom der en voksen grævling op af en grav i en skrænt. Den var ikke speciel sky og måske så den mig ikke (de ser dårligt). Jeg blev super glad over dette syn.

Så nu var det grævlingen, der var i fokus. Der gik nogle dage, hvor jeg ikke så nogen til trods for, at jeg var der i skumringen (grævlingen er aktive om natten). Men en aften hørte jeg en trane og gik længere ud. Minsandten om der ikke gik en enlig trane, hvor der kom en voksen ræv mod den, men tranen var for stor for ræven, så de gik forbi hinanden. Da jeg gik tilbage igen, kiggede jeg op af skrænten og så tre silhuetter i et øvre hul ……… 3 ræveunger!!!! Lyset var nu megadårligt, men det blev en god dag på kontoret.

Så nu var der både grævlinger og ræveunger, jeg skulle holde øje med. En eftermiddag kom der pludselig denne grævlingeunge ud.

Så om aftenenen var vi to fotografer, der ville prøve lykken. Desværre valgte jeg det forkerte hul, så jeg fik nogle halvdårlige billeder fra siden samtidig med, at det var mørkt.

Min gode ven Torben tog dette billede i en bedre vinkel samtidig med, at jeg fotograferede dem fra siden. Der var en voksen og to unger:

© Torben Jørgensen

En anden aften med fotograf Morten Jønck var jeg lidt heldigere med min placering i forhold til grævlingerne, mens solen var ved at gå ned.

Man vil altid gerne have nogle bedre billeder, men det var det bedste, det kunne blive til. Men sikken en oplevelse. Det var nu slut med grævlinger for denne gang, men så tog ræveungerne over. Denne gang var de ved det hul, grævlingerne havde brugt! Jeg har siden læst, at ræve godt kan bo i en stor grævlingegrav samtidig med grævlinger.

Der var i alt 3 legesyge ræveunger, og de var ikke specielt sky. De gik dog længere og længere væk fra graven ud på ekspedition, så nu ser jeg heller ikke dem mere. De vil nok hellere op på marken, hvor jeg ikke kan se dem pga. højt græs. Har en enkelt gang efter set en unge krydse en gangsti lang fra graven.

Et lille tørt blad er på menuen.
I solnedgangen.
I solnedgangen.

Det var slut på nogle fantastiske uger, hvor det samtidig var godt vejr. Nogle gang har man heldet med sig, men det hjælper også, når man bruger mange timer på det. Nu er der desværre ved at være meget mørkt i skoven, da bladene er sprunget helt ud.

Men…… det var så alligevel ikke sidste gang, jeg så dem. En dag midt i juni så jeg dem igen. Stadig 3 unger uden at få dem alle 3 på samme foto. De legede sammen og gik på udflugt langt væk. Pludselig kom moderen langt væk inde i et buskads med et ådsel af noget udefinerbart. Desværre så jeg ikke moder og unger sammen.

Jeg så dem ikke siden, men jeg håber, de har overlevet jagtsæsonen og andre farer, der kan være.