Dag 2 d.23/1: Makandawa Conservation Center

Vi startede med at køre til det samme sted, som vi sluttede med i går (på samme side af floden som vores hotel). Her mødte vi atter junglehanen og en af hans fruer. Han galede som en gal oppe i et træ, mens morgenen gryede. Det var en jungle med små huse, og vi gik bare rundt uden at tage hensyn til privatlivets fred. Tror dog at guiden havde en aftale med de fleste beboere om, at det var ok. De hjalp ham også med at finde en ugle til os.

Lidt stemningsbilleder taget med min mobil. Læg mærke til iglesokkerne. Lige her var det ikke slemt med igler, men senere på turen, hvor det regnede i junglen, skal jeg da lige love for, at vi alle fik dem på os. Heldigvis nåede de ikke at bide sig ordentligt fast i mig.

Dyrelivet hvor især den meget lille 13-14 cm isfugl imponerede mig. Den var sindssyg smuk, men svær at komme tæt nok på til et godt billede. Et kæmpeegern var i trætoppen og spiste frugt. Guiden fandt til sidst en lille smuk ugle til os.

Tilbage på hotellet fik vi morgenmad og mere dyreliv at se. Nedenfor haven satte der sig en 38-41 cm stor Stork-billed Kingfisher, som sad og pudsede sig og nød livet ligesom mig 🙂

Sidst på formiddagen tog vi over floden for at se Makandawa Forest (Makandawa Conservation Center). Vi måtte med en lille håndroet båd over floden neden for vores hotel.

I starten af turen var der en lille landsby, hvor vi kiggede efter fugle.

Vi nåede ud for enden af byen, hvor der var et lille hvilested, hvor en tam junglehane spankulerede rundt. Herefter gik vi længere ud i junglen.

Vi så blandt andet:

Da vi kom til enden af stien, ville guiden lede efter en bestemt ugle. Han var vist væk i 1 1/2 time! Det var lige voldsomt nok at vente på så længe, især da vi ikke anede, hvornår han ville komme tilbage. Heldigvis var der et par kamæleoner, en gecko, et vandrende blad og lidt igler, som vi fordrev ventetiden med. Han fandt uglen i den tætte jungle, men den var væk, da vi gik efter den 😉

Tidsfordrivet 🙂 De 2 første kamæleonbilleder er den samme kamæleon, men hvor den har skiftet farve:

Da vi skulle med færgen hjem, var der nogen, der badede. Ved aftensmads tid kom der heftig regn, men vi var heldigvis indendørs.

Dagens rute:

Info Box

Dag 1

Info Box

Dag 3