Dag 5 d. 26/1: Horton Plains m.m.

Vi var meget tidligt oppe, da vi skulle køre et stykke vej op til Horton Plains, der er beliggende i det centrale højland på et plateau i 2.100-2.300 meters højde over havet. Der skulle være 24 forskellige arter pattedyr og 87 arter af fugle. Det så vi så langt fra. Det nærmeste vi kom en leopard var på en planche 🙂 Om morgenen var det meget tåget, og det blev ved on and off hele formiddagen. Turen op gennem sletten var meget smuk, men jeg fik ikke rigtigt taget nogen billeder af det.

Først holdt vi ved en lille sø, hvor Sri-Lanka Wood Pigeon tidligt om morgenen samledes i en lille flok hver morgen. Det var mega tåget og mørkt kl. 6,30, men vi så dem. De findes kun på Sri Lanka.

Vi så nogle fugle og også 2 Samar hjorte, der var ligeglade med os.

Vi tog tilbage for at spise frokost inde i byen. Da vi kom tilbage til hotellet, så jeg nogle solfugle i en stor blomstrende busk. De var reelt for langt væk til fotografering, men jeg gjorde det nu alligevel.

Bagefter gik Robert og jeg en omvej for at komme ned til busken, og vi endte for enden af en lille vej med en masse småhuse. Meget fattigt. Vi kunne høre barnegråd inden bag et af husene med gitter for. En sød køn dreng kom og spurgte på flot engelsk, om han kunne hjælpe os med noget. Han var nok 7-8 år. Det viste sig, at han havde 2 søskende. Hans far kom også til, og vi snakkede lidt med ham også. De boede i gadens flotteste hus først til venstre! Vi så ingen solfugle, men vi blev en oplevelse rigere.

På vej hjem til hotellet mødte vi en planche for et naturområde med en flot lille fugl på, så jeg fotograferede den med mobilen, og bildte de andre ind, at den havde jeg lige fotograferet med kameraet. De troede på det 🙂 Jeg fortalte dog sandheden kort efter. Jeg vidste så ikke på det tidspunkt, at jeg havde taget et dårligt billede af samme art på Horton Plains. Det så jeg først på computeren senere. Lidt sjovt.

Senere på eftermiddagen kørte vi op til solsorten igen, hvor der blev ledt efter en fugl, jeg ikke kan huske navnet på. Jeg fik kun et billede af en langur langt væk 🙂

Sri Lanka-langur

Info Box

Dag 4

Info Box

Dag 6