Sidste dag på Sri Lanka. Vi skulle først med flyet kl. 19,30, så vi kørte atter ud i regnskoven med vores Jeep tidligt morgen. Vi fik kaffe og kiks, mens vi kiggede efter fugle. Det viste sig lidt senere, at der bagved huset blev fodret, så vi også her så Sri Lanka spurfowl, men der var for lidt lys til mit objektiv, så jeg fik kun dårlige billeder pga. lav lukketid bortset fra en due.








Der var en hel del fugle i området, og har lige fundet ud af ved gennemgang af fotos, at jeg fotograferede en ny art for mig denne dag (Legge´s Flowerpecker) 🙂 Dog ikke et flot billede, men det her er jo også mere en rejseberetning. Der var også de sødeste papegøjer, som tog for sig af retterne i et frugttræ. Frugten smagte næsten ikke af noget, men det var meget sprødt.
De andre så også en ugle oppe i terrænet.














Vi kørte tilbage til hotellet ved middagstid for at få et bad, og så var det mod lufthavnen. Alt gik godt, men det var en lang tur hjem.
Jeg fik taget en masse billeder på turen, som blev barberet grundigt ned i antal, da jeg kom hjem til computeren. De var bestemt ikke gode alle sammen. Derefter skulle jeg genbestemme fuglene ( jeg kunne ikke huske navnene på dem) men dejligt at gennemleve ferien igen.
Dagens rute
