Dag 10 d. 31/1: Delfintur

Tidligt op igen, da vi skulle med en turistbåd ud og se efter hvaler og delfiner. Det var allerede varmt og næsten ingen vind. I havnen var der mange farvestrålende både af forskellige typer.

Der var ikke mange havfugle, men vi så da lidt delfiner og flyvefisk. En enkelt uskarp skildpadde blev det også til. Vi spiste morgenmadsmadpakke på skibet. Vi brugte hele formiddagen på at sejle ud og hjem igen, hvilket jeg syntes var lidt for lang tid at bruge til det, men sådan er der så meget.

Over middag skulle vi heldigvis køre lidt op i bjergene igen til Sinharaja Regnskov og op til lidt køligere temperaturer. Vi kom på et hyggeligt hotel midt i junglen. Der stod nips overalt. Vores lille bus kunne ikke køre helt op til hotellet, så 2 Tuk Tuk tog bagagen med op. Værelserne var fine og et enkelt med store kakerlakker på badeværelset. Det var heldigvis ikke mit værelse. Jeg nøjedes med en lille gekko 🙂

Inden det blev mørkt gik vi en lille tur på hotellets område og så lidt fugle.

Noget af dagens rute, da gps ikke var tændt i starten af dagen.

Fin aftensmad på hotellet.

Info Box

Dag 9

Info Box

Dag 11