Dag 1 d.22/1: På vej mod første hotel i Kitulgala.

Info Box

Tryk F11 og derefter på billederne, hvis du vil se dem i den største størrelse 🙂

Den lokale guide Abdullah hentede os i lufthavnen i en minibus med en chauffør og en medhjælper. Medhjælperens opgave var at åbne døren for os og assistere, hvis bilen skulle vende. Der er meget trafik på Sri Lanka, og trafikanter kører på kryds og tværs og overhaler en masse tuk tukker. Få gange var det lige spændende nok, men generelt følte jeg mig helt tryg.

På vejen til vores hotel i Kitulgala så vi flere fugle, og guiden fandt et par skønne Indian Scops-owl højt oppe i et træ. Jeg mangler gps data på nogle af billederne, så jeg er ikke helt klar over, hvor de er taget.

Vores hotel Kitulgala Rest House lå pragtfuldt ned til Kelani River, der skulle være kendt fra filmen “The bridge over the River Kwai” Der var mange fugle på hotellets område og ved floden. Værelserne var ikke så prangende/rene, men omgivelserne var super.

Efter ankomst gik vi en lille tur på hotellets grund og så bl.a. disse arter:

Lidt senere kørte vi hen til et sted i nærheden af hotellet og gik en lille tur. Her så vi for første gang den endemiske junglehøne, som vi skulle komme til at se og fotografere mange gange.

God start på ferien.